Terapi for unge

Det kan være stressende at være ung.

Er du under uddannelse, bliver du målt og vejet. Karaktererne er vigtige, får du at vide. Du skal vide, hvad du vil – og så tidligt som muligt kunne målrette din skole-gang.

Valgmulighederne er mange, og hvad nu hvis du vælger forkert, vælger en studieretning, der indsnævrer dine muligheder senere i uddannelsesforløbet? Eller vælger en uddannelse, der viser sig slet ikke at være dig? Har du så spildt tiden? Spilder du livet?

Du skal balancere mellem familie, kammerater, skole, fritidsaktiviteter og måske fritidsjob. Du vil gerne være dig selv og være en del af fællesskaber omkring dig. Du er på vej til at finde ud af, hvem du er. Det er faktisk slet ikke så nemt – i hvert fald ikke for alle.

Måske er dine forældre blevet skilt, og du er flyttet ind og ud af forskellige familiekonstellationer. Måske har du svært ved at finde din plads i familien, eller dit forhold til din far eller mor er problematisk, og I har konflikter om alt. Eller du har mistet en nær ven, et familiemedlem, og du kan ikke rigtigt komme videre.

Undersøgelser har vist, at antallet af unge med stress er steget jævnt gennem det seneste årti.* Den største gruppe findes blandt unge kvinder mellem 16 og 24 år.

Symptomer på stress
  • Hjertebanken
  • Søvnløshed
  • Kaotiske tanker
  • Glemsomhed
  • Svært ved at overskue ting og planlægge sine gøremål
  • Angst

Hvis du kender disse symptomer eller nogle af dem, er det vigtigt at få talt om det og arbejdet med det, der ligger bag symptomerne. 

Du er velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende samtale.

Kontakt mig

*Det gælder for stort set alle aldersgrupper og for begge køn.